Roy Søbstad: Tegneserier 1993-2008

Lars Kristensen, 3. oktober 2008

Som det danske tegneseriemarked er i øjeblikket, får vi selvfølgelig kun kremen af de norske tegneserier i dansk oversættelse, men Norge er selvfølgelig mere end blot Lise Myhre og Jason, og Jippi Comics nye retrospektive kig på Roy Søbstads meget forskelligartede produktion, er en god tilkendegivelse af, at der er meget mere at komme efter i den norske tegneserieverden.

Handlingen

Søbstads hovedværk og bogens højdepunkt er serien om ”Jesper og Jonathan” fra slutningen af 90’erne. Det er en moderne version af Knold og Tot om to teenagedrenge, der på den ene side er dumme nok til at ville prøve alt det, man ikke må, men på den anden side – hvad enten der skal stjæles øl eller, der skal ”sniffes” Fisherman’s Friend oppe under øjenlågene – alligevel er smarte nok til at bruge andre til det grove. De små vignetter om de to anløbne og lastefulde døgenigte fylder godt og vel halvdelen af bogen, men samlingen er tilstrækkeligt tilbundsgående til også at omfatte mange andre og ofte mere alvorlige sider af Søbstad end Jesper og Jonathans grovkornede drengestreger. Således kan Søbstad også være melankolsk hverdagsrealisme, som i ”Serien om Roger” eller sågar mareridtsagtig surrealisme som i ”Førsteperson”.

Kritik

Selv om serien om Jesper og Jonathan er tydeligt funderet i sluthalvfemsernes store hit på MTV – Beavis og Butthead – er den dog stadig skæg i dag, og her godt ti år senere fungerer den også som opsamlingens største raison d’être. I små enkle historier fortalt i få, men mesterlige streger tegner Søbstad et præcist portræt af nogle forkælede møgunger, der kan lide at være nogle hårde drenge, men som inderst inde stadig bare er nogle små børn. Serien blev hurtigt et kæmpehit i Norge og det er stadig Søbstads største kommercielle succes – sådan præsenterer Søbstad det i hvert selv i en af de mange gode, forklarende afsnitsinddelinger, som han selv har skrevet. Men af disse fremgår det også, at Søbstad 15 år inde i sin karriere stadig er meget søgende i sin tegneserieproduktion. Derfor opgav han også den ellers så populære serie om de to ustyrlige teenagere for at prøve andre ting, og desværre er det langt fra alle disse projekter, som er faldet lige så heldigt ud.” Værst går det i hans seneste værk: ”Førsteperson”. Den fortæller en alvorstung historie om en ansigtsløs hovedperson, der pludselig bliver afvist af alle de personer, som han ellers troede, han kendte. Det er en historie, som er fortalt utallige gange før, og det er naturligvis galt nok i sig selv, men aldrig har pointen vist været så søgt. For pludselig begynder folk han ikke kender pludselig at hilse, og baggrunden for det hele viser sig blot at være et krukket forsøg på at mystificere overgangen fra drømmesøvn til vågen tilstand! Hvor tamt er det? Nåja, nu er det selvfølgelig heller ikke sådan, at alt hvad der ikke er Jesper og Jonathan er noget hø. F.eks. er der helt anderledes bid i den halvt selvbiografiske ”Serien om Roger, hvor Søbstad igen bruger humoren til at karakterisere – denne gang, går det ud over en mand, der ikke evner at tage hånd om sin egen tilværelse.

Konklusion

Originalt publisert på Seriejournalen.dk, 03.10.08

Tilbake til Bio-siden

Tilbake til Den offisielle Roy Søbstad-hjemmesiden